4 grunde til at undgå mælkeprodukter, hvis du vil tabe dig!

I denne artikel skal vi se nærmere på, hvorfor det kan være en god idé at undgå mælkeprodukter, hvis du gerne vil tabe dig. At der er grunde til at undgå mælkeprodukterne ved ønske om vægttab er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan tabe dig MED mælkeprodukter. Det kan mange sagtens. Artiklen her er for dig, der kæmper med vægtnedgangen, og som ikke opnår de resultater, du havde håbet trods en ihærdig indsats.




1. Kalorierne

Kalorierne fra mælkeprodukterne løber hurtigt op. Der drikkes kaffe med mælk eller fløde igennem dagen, den ene skål yoghurt/skyr bliver til to, der ryger en ekstra bid ost ned imens du laver aftensmad etc.


2. Nemme at overspise

Mælkeprodukter bruges ofte i desserter eller noget, vi spiser, når vi skal hygge os, og de er nemme at overspise. En skål yoghurt mætter ikke meget, og der tages snart en mere. Selv Danmarks slankeprodukt nr. 1, skyr, giver en tom fornemmelse i maven hos mange, og mange går mere sultne fra bordet, på trods af de mange sundhedsanprisninger om højt proteinindhold etc.

Hører du derimod til dem, der oplever at blive godt og solidt mæt af et måltid med mælkeprodukter, er der intet i vejen for at du fortsætter med at spise dem.


3. Virker potentielt afhængighedsskabende

Nogle mener, at mælkeprodukter kan virke afhængighedsskabende på visse. Kender du følelsen af den ene skål yoghurt tager den næste eller at du ikke kan stoppe med at spise ost, når du først er startet? Det skyldes, at der ved ufuldstændig nedbrydning af mælkeproteinet dannes såkaldte opiode peptider, som har morfinlignende effekt på hjernen. Ikke alle får denne effekt. Tænk over det engang. Ville du drikke din kaffe sort fx eller craver du i virkeligheden ikke kaffen men mælken du putter i? Kan du blive helt ked af det, eller måske endda vred, ved tanken om at skulle undvære din skyr eller yoghurt til morgen, så er der grund nok til at teste en periode helt uden mælkeprodukter.
Mange oplever at kroppen føles mere "normal" uden mælkeprodukter. At uregerlig appetit og sukkertrang pludselig mindskes eller forsvinder helt.

Opiode peptider findes ikke kun i mælkeprotein men også i fx gluten, hvorfor mange oplever, at det er meget nemmere at tabe sig med glutenfri kost, uanset om de er glutenallergikere eller ej.


4. Lavt GI men høj score på insulinindexet

I slankeøjemed fokuseres ofte på det glykæmiske index (altså hvor meget en given madvare giver anledning til stigning i blodsukkeret) men et mere interessant mål er det mindre omtalte insulin index. Mælkeprodukter har ofte et lavt glykæmisk index men scorer derimod højt på insulin indexet. Se fx her:

Kroppen frigiver altså mere insulin ved indtag af mælkeprodukter ved hvidt brød. Høje niveauer af insulin i blodet fortæller kroppen at det er på tide at lagre fedt (og bestemt ikke forbrænde det), hvorfor insulinniveauet gerne vil holdes på et lavt niveau, når man gerne vil tabe sig.


KONKLUSION

Du kan sagtens tabe dig samtidig med at du indtager mælkeprodukter. I sidste ende kan du tabe sig på al kost, så længe du ligger i kalorieunderskud. Har du derimod problemer med at holde dig i et kalorieunderskud enten pga. uregerlig appetit, uforklarlige cravings eller stærk sukkertrang eller kulhydrattrang, kan det være, du skal teste om en mælkefri kost er vejen frem til et vægttab for dig.

Kunne du lide denne artikel, så DEL den gerne på Facebook, Twitter etc.